Stressmestring – Kommunalt

Vi tilbyder individuelle og bæredygtige stressforløb til borgere, som er ramt af stress. Vi i Zibrandtsen Consulting arbejder hårdt på at sikre, at den enkelte borger oplever tryghed og fremgang allerede efter første møde.

Stress kan komme fra både jobbet, privatlivet eller en kombination af begge dele.  Det er ikke det samme, som stresser os alle sammen, fordi vi er forskellige. Den forskellighed har vi dyb respekt for, hvorfor størstedelen af vores forløb er individuelle samtaler.

Vi har en høj succesrate og altid borgere, som bliver i stand til fortsat at træne sig ud af stress. På 5 – 6 uger kan vi normalt hjælpe stressramte mennesker tilbage til en hverdag, hvor de igen kan mærke energi og glæde.

Individuelle opstarter indeholder bl.a. flg.:

  • Introduktion til nogle af de fysiske og psykiske ting, der sker hos os, når vi er stressede.
  • Introduktion til personlige kompetencer og værktøjer
  • Individuel test af egne personlige kompetencer
  • Individuelle coachingsamtaler med fokus på at navigerer udenom de ting, der stresser.
  • 3 gange mindfulness i små hold, som tilfører den enkelte supplerende og gode, afstressende værktøjer.
  • Praktiske træningsopgaver
  • Ugentlige individuelle samtaler

Udtalelser fra tidligere kursister

” Det mest lærerige er, at jeg har fået lært at bruge mig selv på en helt ny måde, jeg synes jeg er blevet mere glad, kan sige fra på de rigtige tidspunkter, uden jeg bliver frustreret, jeg er ikke så træt længere, dejligt!”

– Vibeke

Det var et godt forløb og jeg kunne godt lide, at det ikke var dømmende, dvs. mine uhensigtsmæssige handlinger som førte til stress blev ikke kritiseret men det var fokus fra problemet til løsningen.”

– Hanne

Resultater efter endt forløb
  • Raskmeldt
  • Jobpraktik
  • Sygemeldt

Praktiske informationer

Hvordan kommer man i forløb hos os?

Du skal henvises af din sagsbehandler i kommunen, som også betaler for forløbet. Det er kun de kommuner, som har indgået aftale med Zibrandtsen Consulting, som pt. kan henvise. Sagsbehandleren sender henvisning direkte til Zibrandtsen Consulting – og vi kontakter dig helt automatisk og byder dig hjertelig velkommen.

Hvornår kan man begynde?

Vi starter forløb løbende, så du kan få hjælp hurtigst muligt. Du får hurtigt besked af din sagsbehandler eller af os, hvornår vi kan tilbyde dig en plads – oftest inden for få dage.

Hvor afholdes møderne?

Alle møder afholdes på enten på vores kontor i Rødovre, Rødovrevej 265, 1. sal, 2610 Rødovre, i lokaler i nærområdet eller i respektive Jobcenter. Du får udførlig besked i din velkomstmail.

Hvad gør jeg, hvis jeg stadig er i tvivl?

Du er meget velkommen til at sende en mail til info@zibcon.dk eller kontakte os på mobil 20 48 24 19 – så kan vi snakke om det.

Kontakt os

Send en uforpligtende besked til os – så svarer vi inden 48 timer.

Jeg været utroligt glad for at være en del af Bridge Building projektet og for at have mødt dig – din entusiasme og dedikation til projektet har været smittende! Og jeg vil gerne dele en lille solstrålehistorie: I dag har jeg ”scoret” mit første visitkort fra en Novo Nordisk kommunikationsleder, som holdt et spændende foredrag, som inspirerede mig meget. Efter forelæsningen tog jeg mod til mig og pilede ned til tavlen og introducerede mig selv og takkede for det spændende foredrag og small-talkede om det spændende emne, som hun havde talt om. Og så spurgte jeg, om de mon havde internships til netop det projekt, idet jeg havde fundet det så spændende! Og det endte altså med jeg fik hendes visitkort og fik lov til at henvende mig og høre mere om projektet.En stor del af min succesoplevelse skyldes uden tvivl de mange gode råd og tips fra dig og Bridge Building projektet, så mange tak! Uanset om det skulle ende med et internship eller ej, føles i dag som en vaskeægte netværkssejr

Rebecca
Studerende 2019, CBS