Lær at passe på dig selv

Når du prøver at nå dine mål, kan det nogle gange føles som om, alt du foretager dig tager en evighed, og at du aldrig kommer i mål. Men det gør du, hvis du bliver ved med aktivt at arbejde for det. Nedenfor kan du læse om, hvordan du undgår at være for hård ved dig selv.

Spørg dig selv: ’Gør jeg, det bedste, jeg kan?’

Her mener jeg ikke det bedste menneskeligheden kan præstere, men at du prøver det bedste, du kan lige nu. Dit bedste er ikke det samme som andres bedste, og der er mange faktorer, der spiller ind. Alt efter hvor du er i livet, og hvordan du har det, kan din version af at gøre dit bedste godt være at komme igennem dagen.

Hvis du er hård og overkritisk overfor dig selv, er det måske bedst at tage skyklapper på et stykke tid, så du ikke hele tiden sammenligner dig selv med andre mennesker og deres fremgang. Alle rejser er forskellige, og alle når i mål ad forskellige veje.

Det er selvfølgelig mere end okay at blive inspireret af at følge andre mennesker, så længe du ikke sammenligner deres fremgang med din egen i et negativt lys. I så fald er det bedre at fokusere kun på dig og dit liv.

Det er nemmere sagt end gjort

Jeg ved det godt! Men det vigtigste er, at du bliver ved med at prøve. Hvis du ikke oplever daglig fremgang, handler det om at blive ved med at prøve, for du er formegentlig ikke nået til, hvor du er i dag på en enkelt dag. Giv dig selv plads til at bruge den tid du har brug for til at gøre dit liv bedre. Der er ingen deadline, og der findes ingen ‘normal’ tidsramme for at opnå et mål – i særdeleshed når det kommer til dine følelser og valg i livet. Det kan meget vel være, du arbejder med noget, du aldrig har prøvet før, eller som er helt og aldeles uden for din comfort-zone i øjeblikket. Det er bestemt ikke en nem ting at gøre – så lyt til dig selv, og pas på dig selv mens du stadig vokser med opgaven og udvikler dig.

Du skal nok nå dertil!

billede. Nyhedsbrev marts

 

Kærligst,

Lone