Lad hjernen holde en tænkepause

Du kender formegentlig det her scenarie:  En gruppe mennesker du holder af er samlet, og da I rejser jer fra en dejlig middag og trækker ind i stuen, dukker smartphones op ad lommerne. Pludselig sidder alle og kigger på skærmene, unge såvel som… modne 🙂

Lad hjernen holde en tænkepause

Vi er online hele tiden. Hver gang vi åbner telefonen, skal vi forholde os til nye informationer, men en gang i mellem har hjernen brug for a bearbejde i stedet for at modtage nyt.  Derfor er det vigtigt at vi værner mere om os selv, ved at gøre noget andet så hjernen får en tænkepause. Så… Sluk din telefon en periode hver dag, og gør noget helt andet, så din krop forstår, at det nu er tilladt at slappe af. Som mennesker er vi faktisk nødsaget til at sende besked fra hjernen til kroppen, så den ved, at det er afslapningstid.

Den nemmeste måde at koble hjernen af på, er at lave noget, der er fuldstændig anderledes fra den daglige trummerum. På den både vækker man hjernen og bruger andre dele af den, samtidig med den trætte del af hjernen få en pause.  Anderledes ting kan være alt mulig forskelligt, at gå en tur, tage et bad efter jobbet, læse avisen, tegne, lytte til musik – bare det er noget, du nyder og synes er dejligt. Og så er det naturligvis altid godt at finde tid til mindfulness, yoga eller anden meditation. Det allervigtigste er faktisk bare, at det virker positivt på dig og din krop.

Læge Imran Rashid har skrevet en bog ”SLUK”, som udkommer i denne uge. Jeg har smugkigget og glæder mig helt vildt til at læse hele bogen. Han fortæller blandt andet om, hvordan han har ændret sin dagligdag med at spille en halv times skak hver dag, for at kunne slappe af og være nærværende. Personligt ville jeg måske nok prøve med Kalaha i stedetJ

I dag er min afslapning en hårkur og gåtur med en kær veninde. Det glæder jeg mig til.

De varmeste hilsner,

Lone