Hvad er stress?

Tilstand eller sygdom?

Stress er heldigvis en ”tilstand”, som man kan komme ud af, når man passer på sig selv. Selvom der er mange ligheder blandt mennesker – så er det stadig vidt forskelligt, hvad der er de bedste afstressende forhold og hvad der virker for den enkelte. Du kan derfor ikke bare gøre det, som din ven gør – du skal vide lidt om dig selv for at finde lige præcis den rigtige ”medicin”. Men det allervigtigste er, at du reagerer på din stress. Tilstanden kan nemlig som så meget andet føre til sygdom – som bl.a. depression og angst.

Hvordan opleves stress?

Tilstanden påvirker både din hjerne og din fysik. Mange oplever i starten, at man glemmer ting eller aftaler. Der er også ofte en tiltagende sårbarhed, så man reagerer kraftigere på pres eller i diskussioner. Stress kommer ofte snigende, så den kan være svær at spotte. Mange oplever, at de langsomt taber både energi og lyst. Nogle oplever, at de bare er så udkørte, at tingene går i slow-motion. Andre påvirkes med grådlabilitet og/eller generel tristhed. Stress har mange ansigter – også i form af udslæt, infektioner mm. – kroppen prøver at fortælle, at den er slidt ned…

Hvad udløser stress?

Stress er individuelt – derfor kan det være svært at give en enstemmig vejledning. Stressudløserne er derfor også individuelt. Nogle stresses af implementering af et nyt IT system, andre af en skilsmisse, andre af konstante renoveringer i hjemmet, andre af familiestridigheder, sygdom el. lign. Ofte kan man kigge på de tre platforme, som vi som mennesker i den vestlige verden er ret afhængige af – nemlig vores hjem, vores job og vores sociale relationer. Vi kan normalt godt klare uro på en af platformene – men når der både er uro/ændringer på hjemmefronten, på jobbet og måske i en af vores relationer – så braser korthuset sammen. Som mennesker har vi behov for minimum ét ”helle-sted”, hvor vi kan slappe HELT af.

Hvordan ser andre, at du er stresset?

Det kan være super svært for omgivelserne – både ægtefællen, kollegerne, vennerne, chefen – at se den snigende stress. Og hvorfor nu det? Jo, det er sådan at mennesket gerne vil gøre deres bedste. Dvs. vi helt ubevist skjuler vores ”knækkede side” og i lang tid forsøger at slå det hen eller fremprovokere et smil eller ekstra kræfter. Vi kæmper altså også her for at holde ”fasaden”. Det gør vi IKKE for at være uægte – det er oftest en del af vores ur-instinkter, der træder i kraft og en overordentlig stor lyst til bare at være normal.

Vi mennesker vil så gerne gøre det så godt som muligt. Brækker vi et ben, så går vi til genoptræning og andre kan se, at så røg krykkerne, så røg støtteskinnen, så haltes der ikke – og så videre. Det er nemt at forstå, fordi vi kan se det. Det vi ikke kan se – det er langt sværere. Og når vi ikke kan se det (fordi stressen bare nådesløst kaster sig rundt inde i kroppen), så bliver vi lidt usikre. Usikkerhed fører engang imellem til, at vi ikke gør eller siger noget.

DERFOR er det afsindigt svært for andre at se og identificere stress hos selv nære venner eller kolleger – når vi både selv forsøger at skjule den – og at den faktisk er skjult. Løsningen er, at vi ikke kan lægge ansvaret på andre – de har ikke muligheden for at se, hvornår vi tipper helt over. Vi kan selvfølgelig godt være frustreret og vrede over en chef eller kollega, som stresser os – men de ved det givetvis ikke. De gør sikkert også deres bedste. Vi skal selvfølgelig ikke tage ansvaret væk fra hinanden – vi har nemlig alle et ansvar overfor hinanden – også kolleger og chefer. Vi må bare også lære at passe på os selv gennem viden om os selv! Det er den mest effektive vej til et harmonisk liv!

Hvorfor er det fortsat svært at sige, at man har stress?

Lad os lige slå det fast. Det er svært – for alle! Det er svært, at sige at man pludselig ikke lige kan klare tingene, at det hele har hobet sig op og ligger hulter til bulter inde i hovedet. Det er desværre stadig sådan, at det der stadig ikke er synligt – har vi også selv svært ved at forstå. Og når vi selv har svært ved at forstå, at vi pludselig ikke kan håndtere vores normale opgaver – så er det jo endnu sværere at begynde at fortælle det til andre. Men – hvis man løber hele tiden, så kommer der jo ofte en fibersprængning el. lign., hvor man lige får behov for en pause. Det sker altså også oppe i vores hoveder, at den har behov for pauser. (Det er derfor, at vi i mange af vores forløb også tilbyder Mindfulness, som et redskab til at skabe pauser i en travl hverdag).

Hvad sker der rent fysiologisk?

Det der sker ved stress – sker  første omgang i vores hjerner. Overordnet set så er tilstanden jo positiv i helt korte sceancer. Når vi skal løbe, når vi skal holde familiefest, når vi skal være stærke for andre, når vi skal aflevere en eksamensopgave, når vi skal holde et oplæg på jobbet….. osv. Så er det super skønt og vildt intelligent, at kroppen lige helt automatisk giver os lidt mere energi (adrenalin).  Tak for det😊

Til gengæld er det så mindre godt, når adrenalinens efterfølger kortisol bliver ved med at pumpe ind i vores krop. Hvis den ikke holder pauser. For så er vi jo billedligt talt – på farten hele tiden – og det kan vi ikke holde til. Det er lidt ligesom at køre i en bil uden at tjekke, om der er vand og olie på den. Den køretur har jo så altid en stakket frist…

Dvs. hvis vi hele tiden er på farten (=løber, arbejder, fikser, ordner etc.) – så bliver vi trætte. Rigtig trætte. Og bagsiden af det her fantastiske naturlige udsendte stof gør, at vi nogle gange bliver ved – og ved – og ved – og ved….  Til vi simpelthen segner. Stoffet gør, at vi retter al kraft fremad – uden at kunne se, hvilken vej det egentlig er. Og her er det så, at det ofte går galt. Man kører forkert – og ender i en grøft.

Hvem får stress?

Høj og lav, tyk og tynd, unge og modne, praktikere og teoretikere – alle kan rammes. Vores erfaring tyder på, at det ofte er folk med stor pligtfølelse og ønsket om at forene det menneskelige med det resultatorienterede. Det vil rigtig mange😊 heldigvis. Nogle opdager ikke faresignalerne, fordi vi er så ivrige efter at gøre tingene så godt som muligt.

Kontakt os

Send en uforpligtende besked til os – så svarer vi inden 48 timer.

Jeg har haft stor glæde af dette coach forløb, som har lært mig bedre at forstå alle de signaler jeg igennem tiden har overset og dermed er blevet syg af. Jeg ville dog klart ønske, at det var muligt at komme i endnu et forløb, når jeg tilbagevender til arbejdsmarkedet således, at jeg støttes i den positive proces, der er sat i gang. Når det er sagt, så forstår jeg ikke, at kurset ikke er et fast del af kommunens HR-politik således, at sygemeldinger og fyringer kunne undgås i langt større omfang!

Katja
Tidligere stressramt