Bliver vi i et job pga. frygt for karantæne?

Stresskurven stiger stadig i Danmark… !!

Og det er på trods af, at vi aldrig før har vidst så meget om stress – som vi gør i dag. Èn ting vi alle er enige om er, at jo hurtigere indsats, jo mindre smertefuldt forløb, jo hurtigere genfinder man sine tidligere styrker og sit overskud og jo færre sygedage samlet set.

Altså ”En hurtig indsats mindsker antallet af sygedage og højner kvaliteten af indsatsen samtidig med at livskvaliteten hos den enkelte fastholdes”

Og så undrer det mig, at vi alligevel i dag har et system, hvor mange ansatte stadig får karantæne, hvis de selv siger op. Vi ved, gennem utallige samtaler med stressramte, at netop denne trussel om karantæne afholder alt for mange ansatte fra at sige farvel til deres job.

Et job, der måske har forandret eller udviklet sig i en sådan grad, at det er ved at gøre dem syge.
Vi møder rigtig mange fantastiske mennesker, der er blevet i jobbet alt for længe, af den enkle årsag, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen, hvis de bliver ramt af karantæne. Og jeg forstår fuldt ud bevæggrundene, regningerne skal betales og hertil kommer bekymringerne om, hvorvidt man kan få et andet job.

Disse menneskelige konsekvenser samt udgifterne til lange sygemeldinger overstiger langt prisen på karantænen.

I min virksomhed møder vi mange stressramte – men ofte først, når de er blevet sygemeldt. En sygemelding, som indimellem desværre også ender med en opsigelse – oveni at have det rigtig skidt

Vi taler her om mennesker som er:
• helt almindelige
• kvinder og mænd
• loyale, hårdtarbejdende og pligtopfyldende
• privat-/offentligt ansatte
• højt- som lavt uddannede
• leder, mellemledere, ejere, medarbejdere
Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark og denne mangel stiger på lige fod med antallet af stressramte. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi gør noget andet end vi hidtil har gjort.

Jeg kunne så godt tænke mig, at A-kasserne i højere grad foretog en individuel vurdering når et stressramt medlem henvender sig for derigennem, at støtte op om et nødvendigt jobskifte frem for at medlemmet ender med en sygemelding og alt hvad det indebærer.

Vi er klar over, at der i bekendtgørelse ”selvforskyldt ledighed…” faktisk findes gyldige grunde til at opsige sit job, bl.a. helbredet.

MEN bruges den nok? – og bruges den først, når folk er gået ned med stress? Kunne den bruges mere forebyggende?

At fuldstændig droppe karantænen vil selvfølgelig være en dyr løsning, men det gør mig oprigtig ked af det – at se mennesker bryde alvorligt sammen og samtidig vide, at det måske kunne have været undgået.

Mit ønske scenarie ville være, at der var flere stress-hotlines, som medlemmerne kunne benytte. Det kunne også være A-kassernes medlemmer blev tilbudt et stress-helbredstjek? Eller at vi løbende – også på arbejdspladserne ikke kun tager temperaturen med trivselsmålinger – men taler meget mere om forebyggelse.

Så – mit ønske – ”Giv ansatte lov til at sige op uden karantæne og hjælp folk videre”.

Kærligst Lone